I en tid med stigende fokus på børns og unges trivsel og mentale sundhed er det relevant at undersøge, hvordan vi kan optimere skoledagen for at imødekomme deres behov. Dette indlæg handler om kortere skoledage og andre mulige tiltag for dem.
Men hvad siger forskningen egentlig om effekten af dette på elevers præstationer, trivsel og sundhed? Og hvordan spiller de grønlandske forhold ind?
Forskningsresultater om kortere skoledage
Forskning peger på, at kortere skoledage kan have en positiv indflydelse på elevernes trivsel. Elever med kortere dage rapporterer ofte om mindre stress og mere tid til fritidsaktiviteter og socialt samvær. I en undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) (2018) angav elever med kortere skoledage at have mere fritid og føle sig mindre stressede. Nogle studier peger endda på, at kortere skoledage kan føre til forbedrede akademiske præstationer, især for elever i de yngste klasser. En undersøgelse fra Thy-Mors Lærerkreds viste, at kortere skoledage havde en positiv effekt på elevernes faglige udvikling. Dette kan skyldes, at eleverne er mere fokuserede og mindre udmattede, når de har kortere dage.
Derudover tyder forskning på, at kortere skoledage kan forbedre elevernes søvnkvalitet og reducere risikoen for søvnmangel. En meta-analyse af Carskadon (2011) viste, at senere skolestart for teenagere fører til forbedret søvnkvalitet og reduceret søvnighed i dagtimerne.
Senere mødetider - et dyk ned i teenageres døgnrytme
Artiklen "Er vores skoletider dybt godnat?" fra TNE Lighthouse belyser problematikken med tidlige skolestartstider for teenagere. Artiklen påpeger, at teenageres biologiske ur er forskudt, hvilket betyder, at de naturligt falder i søvn senere og vågner senere end børn og voksne. At tvinge dem ind i en tidlig rytme kan have alvorlige konsekvenser, som fx øget risiko for depression, angst, overvægt og nedsat indlæringsevne (Wolfson & Carskadon, 2003). Studier viser dog, at senere skolestart kan forbedre teenageres søvnkvalitet, humør, koncentration og akademiske præstationer (Carskadon, 2011).
Kronotyper og individuel tilpasning
Udover forskellene i døgnrytme mellem teenagere og voksne, er det vigtigt at anerkende, at der også er individuelle variationer. Begrebet "kronotyper" beskriver disse individuelle forskelle i vores naturlige døgnrytmer. Nogle mennesker er "A-mennesker" eller morgenmennesker, der naturligt vågner tidligt og er mest produktive om morgenen. Andre er "B-mennesker" eller aftenmennesker, der foretrækker at gå sent i seng og vågne senere. Derudover findes der en mellemliggende kronotype, som dækker personer med en døgnrytme, der ligger et sted mellem A- og B-mennesker. De er hverken udprægede morgen- eller aftenmennesker, og deres præferencer for søvn og aktivitet falder et sted i midten.
Forskning viser, at kronotyper kan påvirke både vores præstationer og velbefindende (Roenneberg et al., 2003). For eksempel har B-mennesker ofte sværere ved at tilpasse sig tidlige skolestartstider, hvilket kan føre til søvnmangel, nedsat koncentration og dårligere præstationer (Adan et al., 2012).
I forbindelse med kortere skoledage og senere mødetider kan det være relevant at tage hensyn til elevernes individuelle kronotyper. En mere fleksibel skolestruktur, hvor eleverne i højere grad kan tilpasse skoledagen til deres egne præferencer, kan potentielt føre til øget motivation, engagement og bedre læring.
Særlige forhold i Grønland
I Grønland er der en faktor, der taler for at overveje kortere skoledage - evt. med senere mødetid: Vinteren. De lange vintre med begrænset dagslys kan påvirke elevernes humør og energiniveau. Kortere dage kan give mere tid til at være udendørs i dagslys og dyrke fritidsaktiviteter. En rapport fra Grønlands Statistik (2020) viser, at en relativt stor andel af grønlandske børn og unge oplever vinterdepression og manglende energi i mørketiden.
Implementering og fleksibilitet
Hvis man vælger at implementere kortere skoledage, er det vigtigt at gøre det på en måde, der tager hensyn til elevernes alder og behov. Det kan være en god idé at inddrage eleverne i beslutningsprocessen og give dem mulighed for at have indflydelse på, hvordan skoledagen struktureres. Forskning fra Mitchel og Wylie (2017) viser, at elever, der er involveret i beslutninger om deres egen læring, er mere motiverede og engagerede i skolen.
Mange voksne har i dag mulighed for at tilpasse deres arbejdsdage til deres privatliv. Det er vigtigt, at vi også giver børn og unge mulighed for at tilpasse skoledagen til deres behov, så de kan få en bedre balance mellem skole og fritid. En undersøgelse fra Eurofound (2022) viser, at fleksible arbejdsordninger hos voksne kan føre til øget jobtilfredshed og reduceret stress.
Hvordan sikrer vi læring med kortere dage?
En central bekymring ved kortere skoledage er naturligvis, hvordan man sikrer, at eleverne får den nødvendige undervisning. Forskning peger på, at det handler om at optimere undervisningstiden, ikke bare at skære ned (Hattie, 2009). Dette kan gøres ved at fokusere på læringsmål og aktivitetsbaseret undervisning, som cooperative learning (samarbejde i små grupper med fælles læringsmål, fælles samt individuelt ansvar), projektarbejde og differentieret undervisning (tilpasset undervisning til de individuelle elevers behov) (Hattie, 2009; Marzano, 2007). Teknologi kan også effektivisere undervisningen og give eleverne mulighed for at lære i deres eget tempo (Means et al., 2010; Fullan, 2013). Integreret lektiehjælp i skoledagen kan sikre, at eleverne får den nødvendige støtte og vejledning, selv med kortere dage (Epstein, 2018; Pashler et al., 2008). Prioritering af kernefaglighed er også vigtigt for at sikre, at eleverne får en solid grundlæggende viden (Schmidt & Houang, 2012; Hirsch, 2006).
Betydning for familier og samfund
Kortere skoledage kan have en række positive effekter for familier og samfundet som helhed. Familier kan få mere tid til at være sammen, hvilket kan styrke familiebåndene og forbedre børns trivsel (Larson & Verma, 1999). Når børn har kortere dage, kan forældre få mere tid til at engagere sig i deres børns skolegang og fritidsaktiviteter. Dette kan føre til øget forældredeltagelse i skolebestyrelser, forældremøder og frivilligt arbejde (Epstein, 2018). Kortere skoledage kan også gøre det nemmere for forældre at balancere arbejdsliv og familieliv, især for forældre med lange arbejdstider eller skæve arbejdstider (Dex & Joshi, 1998). Når børn har mere fritid, kan de engagere sig i samfundet gennem frivilligt arbejde, sport og andre aktiviteter. Dette kan bidrage til at skabe et stærkere og mere sammenhængende samfund (Putnam, 2000).
Det er dog vigtigt at bemærke, at der også kan være udfordringer forbundet med kortere skoledage, f.eks. øgede omkostninger til pasning af børn og ændringer i forældrenes arbejdstider. Det er derfor afgørende at have en grundig diskussion af disse potentielle konsekvenser, før man implementerer kortere skoledage.
Psykologiske perspektiver på kortere skoledage
Udover de ovennævnte fordele kan kortere skoledage også have positive psykologiske effekter på eleverne. Selvbestemmelsesteorien (Ryan & Deci, 2000) peger på, at mennesker har tre grundlæggende behov: autonomi, kompetence og tilhørsforhold. Kortere skoledage kan understøtte disse behov ved at give eleverne mere tid til egne interesser, fordybelse og sociale aktiviteter (Grolnick & Ryan, 1987). En kortere skoledag kan reducere stress og forbedre mental sundhed ved at mindske den tid, der bruges på akademiske krav (Grant et al., 2003). Kortere skoledage kan også give mere tid til at bearbejde information og engagere sig i aktiviteter, der stimulerer hjernen, hvilket kan fremme kognitiv udvikling (Singer, 2011). Endelig kan mere fritid styrke sociale relationer og forbedre sociale kompetencer (Hartup, 1996).
Konklusion
Forskning peger på, at kortere skoledage, især kombineret med senere mødetider for teenagere, kan have en positiv effekt på elevers præstationer, trivsel og sundhed. I Grønland er der særlige forhold, der taler for at overveje dette, især i vintermånederne. Det er vigtigt at implementere ændringer på en måde, der tager hensyn til elevernes behov og inddrager dem i processen. Kortere skoledage kan potentielt have positive psykologiske effekter, men det er afgørende at evaluere effekten af ændringerne løbende.
Comments