Korttidsterapi som normen i Grønland

I Grønland er det ofte standarden, at mennesker, der har brug for psykologisk støtte, tilbydes et forløb på typisk 3-5 samtaler, med mulighed for forlængelse op til 10 i visse tilfælde (hvis man er heldig at have en arbejdsplads, der vil betale for et forløb). Denne tilgang falder inden for rammerne af, hvad der psykologfagligt betegnes som korttidsterapi. Selvom dette tilbud utvivlsomt er værdifuldt og kan være en vigtig ressource, er det afgørende at have realistiske forventninger til, hvad der kan opnås inden for et så begrænset antal samtaler.

Hvad er korttidsterapi?

Korttidsterapi er, som navnet antyder, en terapiform, der fokuserer på et afgrænset antal sessioner, typisk mellem 3 og 25 (Bloom, 2001). Tilgangen er ofte problemfokuseret og målrettet specifikke symptomer eller udfordringer, som klienten ønsker at arbejde med (Hoyt, 2009). Forskning har vist, at korttidsterapi kan være effektivt for en række psykiske vanskeligheder, herunder lettere depression, angst og stress (Cuijpers et al., 2016). Meta-analyser indikerer, at en betydelig andel af klienter oplever forbedring efter et begrænset antal sessioner.

Definitionen af korttidsterapi kan variere inden for forskellige psykoterapeutiske retninger. Inden for den psykodynamiske psykoterapi ses et korttidsforløb typisk som værende mellem 10 og 25 samtaler, men kan i nogle tilfælde strække sig op til omkring 40 samtaler (Jacobsen & Mortensen, 2018).

Korttidsterapi i den grønlandske kontekst

I Grønland, hvor adgangen til psykologisk hjælp primært går gennem arbejdsgivere og ofte er begrænset til 5-10 samtaler, er det vigtigt at anerkende både potentialet og begrænsningerne ved denne model. Da der mangler en bredere adgang til psykoterapi for hele befolkningen, er disse arbejdsrelaterede tilbud ofte den primære eller eneste mulighed for mange mennesker, der har brug for psykologisk bistand.

Man kan sige, at arbejdspladserne her hjemme i Grønland bliver en slags erstatning for et offentligt tilbud, som er målrettet og tilgængeligt for hele befolkningen.

Begrænsninger ved få samtaler

Selvom forskning understøtter effektiviteten af korttidsterapi for visse problemstillinger, er det vigtigt at være opmærksom på, at mere komplekse eller langvarige psykiske vanskeligheder ofte kræver et længerevarende terapeutisk forløb (Lambert, 2013). For individer, der kæmper med dybere traumer, personlighedsforstyrrelser eller kroniske psykiske lidelser, vil 5-10 samtaler sandsynligvis kun kunne tilbyde overfladisk symptomlindring eller indledende strategier.

Derudover viser forskning, at opbygningen af en stærk terapeutisk alliance – det tillidsfulde og samarbejdende forhold mellem klient og terapeut – er en afgørende faktor for et positivt udfald af terapi (Horvath & Bedi, 2002). Et meget kort forløb kan begrænse den tid, der er til rådighed for at opbygge denne alliance i dybden, hvilket potentielt kan påvirke effekten af terapien.

Realitetsafstemte forventninger

Det er vigtigt at understrege, at selv et kort terapiforløb kan være yderst værdifuldt. Det kan give klienter konkrete redskaber til at håndtere aktuelle udfordringer, øge selvindsigten og motivere til yderligere handlinger for at forbedre deres psykiske velbefindende. For lettere problematikker kan et kort forløb være tilstrækkeligt til at skabe varige positive forandringer.

Det er derfor essentielt, at både arbejdsgivere, ansatte og de psykologer, der tilbyder disse forløb, har realistiske forventninger til, hvad der kan opnås. Fokus bør ofte være på klart definerede mål og konkrete strategier, som kan implementeres inden for det aftalte antal samtaler. Ligeledes bør man være opmærksom på, at det ikke er altid, at det er tilstrækkeligt for den ansatte/klienten med et så kort forløb, da der i en del tilfælde kan være mere komplekse problematikker til stede, som kræver et længerevarende forløb.

Behov for en holdbar løsning

Der viser sig et behov for, at vi forholder os til, hvordan adgangen til psykologisk bistand i Grønland kan styrkes på længere sigt. Der mangler en bredere adgang til psykoterapi for hele befolkningen. Mange borgere er afhængige af de tilbud, der stilles til rådighed via arbejdspladsen. Selvom disse tilbud er et vigtigt skridt, kan der være behov for at undersøge alternative modeller, der kan sikre adgang til mere langvarig og specialiseret psykologisk behandling for dem, der har brug for det.