I denne æra er sociale medier blevet en allestedsnærværende kilde til information, der forbinder os med mennesker og ideer fra alle verdenshjørner. Selvom denne indbyrdes forbundethed tilbyder adskillige fordele, præsenterer den også udfordringer, især når det kommer til at forstå komplekse emner som psykisk sundhed. Fremkomsten af terapimemes, små rådgivningsbidder og trends inden for psykiske sundheds-buzzwords på platforme som Instagram og TikTok har skabt et tveægget sværd. Selvom disse tendenser kan øge bevidstheden og normalisere samtaler om psykisk sundhed, kan de også føre til en overfladisk forståelse af komplekse problemer, hvilket potentielt forhindrer enkeltpersoner i at søge passende professionel hjælp.
Tiltrækningskraft og faldgruber
Artiklen "Are Therapy Memes and Buzzwords Setting You Back?" offentliggjort på Psychology Today, fremhæver, hvordan den øgede samtale om psykisk sundhed kan slå fejl. Forskning har fundet 52 % fejlagtig brug af psykologiske eller psykiatriske begreber hos influencere på sociale medier. Udtryk som "gaslighting", "trigget" og "toksisk" er blevet almindelige i den online diskurs. Selvom disse udtryk har legitime psykologiske betydninger, kan unøjagtig brug på sociale medier udvande deres betydning. For eksempel bliver uenigheder i parforhold nogle gange stemplet som gaslighting, selvom gaslighting er en alvorlig form for følelsesmæssig manipulation. Dette misbrug kan føre til fejlagtig kommunikation, konflikt og en manglende evne til at erkende disse problemers sande natur.
Vi som mennesker er meningssøgende væsener, så det er normalt at gøre en indsats for at forstå os selv og vores omverden. Derfor giver det også mening, at man kan drages af sådant indhold på sociale medier.
Selvdiagnosticering
En anden tendens er spredningen af selvdiagnose-quizzer og symptomtjeklister. Disse online værktøjer kan virke genkendelige og endda trøstende, men de mangler ofte den nuance og kontekst, som en fagperson inden for mental sundhed ville overveje. Selvdiagnose kan få enkeltpersoner til at sætte fejlmærkater på deres oplevelser og potentielt afholde dem fra at søge professionel hjælp, fordi de tror, at de allerede har fundet ud af tingene for sig selv - uden dette nødvendigvis præsenterer en bæredygtig løsning.
Pres om heling
Sociale medier skildrer ofte mental sundhed som en lineær rejse fra "brudt" til "perfektion". Denne vægt på konstant selvforbedring kan få enkeltpersoner til at føle sig utilstrækkelige, hvis de ikke deltager i daglig journalføring, meditation eller sætter "billedskønne" grænser. Dette pres for at "gøre helbredelse rigtigt" kan skabe følelser af skyld, skam og følelsen af at sidde fast.
Navigér mere sikkert på sociale medier
Sociale medier er ikke i sig selv dårlige for psykisk sundhed. En tommelfingerregel er at være en kræsen forbruger. Her er nogle tips til at navigere i information om mental sundhed på sociale medier:
Evaluer troværdighed: Tjek legitimationsoplysningerne for den person eller organisation, der deler informationen. Er de autoriserede terapeuter, psykologer eller en del af en troværdig organisation for psykisk sundhed?
Vær forsigtig med oversimplificeringer: Psykisk sundhed er kompleks. Råd der lover hurtige løsninger eller kure, mangler sandsynligvis et større billede.
Sæt spørgsmålstegn ved intentioner: Prøver skaberen oprigtigt at hjælpe, eller jagte der likes og delinger?
Engager dig offline: De mest effektive værktøjer til psykisk sundhed sker ofte væk fra skærme.
Professionel bistand
Sociale medier kan være et udgangspunkt for at øge bevidstheden, men det bør aldrig erstatte personlig indsigt, professionel pleje og meningsfulde, virkelige forbindelser. Hvis du er bekymret for din psykiske sundhed, skal du henvende dig til pålidelige ressourcer og overveje at tale med en terapeut. En fagperson inden for psykisk sundhed kan give evidensbaseret behandling og professionel støtte til at hjælpe dig.
Comments