Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut. Søren C. Frederiksen
Om psykologen
Mit navn er Søren Chemnitz Frederiksen. Jeg er uddannet psykolog ved Københavns Universitet, og jeg er autoriseret ved Psykolognævnet.
Grønland er mit hjemland; det er her, jeg er født og opvokset. Når du vælger mig som din psykolog, vælger du én, som også kender det grønlandske samfund og den grønlandske kultur.
Ligeledes får du en psykolog, som vægter tavshedspligt og fortrolighed meget højt. Netop grundet vores samfunds relativt lille størrelse, er det særligt vigtigt, at du som klient kan være sikker på, at dine informationer bliver behandlet med stor fortrolighed og høj sikkerhed. Det er en stor prioritet i mit kliniske arbejde.
Sammen sætter vi fokus på at arbejde på at skabe de forandringer, du ønsker for dig selv i dit liv.
Effektiv behandling af eksempelvis:
Angst
Angst er altid en kropslig oplevelse, men angst udtrykker sig også som noget, der påvirker tankerne og måden at agere på.
Angst er ganske naturligt, og det er noget, de fleste mennesker oplever i forskellige grader igennem livet. Nogle gange bliver angsten dog for generende, og da kan det være nødvendigt at arbejde med den.
Lavt selvværd
Lavt selvværd er et begreb for, hvordan du oplever dit eget værd som menneske. Lavt selvværd vil i nogle tilfælde også knytte sig til en manglende tro på egne evner, altså selvtilliden. Dog viser det lave selvværd sig mest af alt som en kritisk oplevelse af sig selv som person. Det kan have rødder langt tilbage i ens liv, og det kan være meget lettende at bearbejde de bagvedliggende årsager.
Depression
Depression er kendetegnet ved lavt stemningsleje, altså en nedtrykthed. Når man oplever depression, vil man have nedsat energiniveau, være ofte ked af det, have selvkritiske tanker, nedsat lyst, koncentrationsbesvær, ændret søvnmønster, og nogle gange vil der være tanker om selvmord.
Giv ikke op! Det er midlertidigt, og der er hjælp at hente.
Traumer
Traumer kan betyde, at man har været udsat for en eller flere begivenheder som barn, der har været for svære at bearbejde. Det kan også betyde, at man som voksen har været udsat for situationer med en oplevelse af kontroltab. Traumet viser sig på lidt forskellige måder alt efter traumets sværhedsgrad og karakter.
Stress
Stress kan vise sig, når man ikke trives i sit arbejdsmiljø eller privatliv over en længere periode. Eller hvis der sker en eller få, svære hændelser.
Stress er kroppens respons på noget krævende - en form for alarmrespons.
Forbigående stress tyder ikke på at være skadeligt, men vedvarende stress er vigtigt at behandle.
Relationskonflikter
Lever du i et konfliktfyldt forhold, eller oplever du ofte konflikter med andre mennesker, så kan det både være bestemt af din egen måde at tilgå andre mennesker, men det kan også være bestemt af de specifikke situationer.
Det kan være meget belastende for mennesker at være i konflikt med andre.