Autoriseret psykolog, Cand. Psych. Aut. Søren C. Frederiksen
Kendetegn ved og behandling for almindelige henvendelsesårsager
Angst
Angst er altid en kropslig oplevelse, men angst udtrykker sig også som noget, der påvirker tankerne og måden at agere på.
Angst er ganske naturligt, og det er noget, de fleste mennesker oplever i forskellige grader igennem livet. Nogle gange bliver angsten dog for generende, og da kan det være nødvendigt at arbejde med den.
At opleve angst betyder ikke, at man er psykisk lidende, da det er en naturlig, kropslig reaktion på noget, som psyken oplever som faretruende - dog ofte uden at der er egentlig fare til stede. Det kan udtrykke sig på mange måder. Nogle eksempler kan være anspændthed, sveden, hjertebanken, ondt i maven, sitren i kroppen, svimmelhed, koncentrationsbesvær mm. For nogle mennesker dukker det primært op i særlige situationer, for andre dukker det løbende op gennem hverdagen. Det er meget individuelt, hvornår det opleves.
Jeg har rigtig god erfaring med at arbejde med disse symptomer. Det gøres blandt andet ved at have et kontinuerligt fokus på, hvilke kropslige symptomer, der dukker op, når man taler om de ting, der er svære.
Vær opmærksom på at det kan være en fordel for dig, hvis du er i tvivl, om dine symptomer stammer fra noget psykisk/følelsesmæssigt, eller om det stammer fra en mere fysisk/medicinsk tilstand, at du taler med en læge om symptomerne, før du kommer i terapi. Det er ikke noget krav for at starte i terapi, og det kan naturligvis også gøres under et terapiforløb.
Depression
Giv ikke op når du oplever depression! Det er midlertidigt, og der er hjælp at hente igennem rådgivning, terapi og i nogle tilfælde medicin.
Depression er kendetegnet ved nedsat stemningsleje (nedtrykthed), energi og lyst. Nedsat energi vil ofte mærkes som en træthed, der ikke forbedres på trods af, at man typisk sover mere end normalt. Man har hverken energi eller lyst til de ting, som man normalt laver; det kan være arbejde, venskaber, sociale arrangementer, fritidsaktiviteter såsom træning mv, men det kan også være nedsat lyst til mad, altså nedsat appetit. Det er normalt, at ens tanker om sig selv i forhold til sin omverden ændrer sig under en depression. Det kan betyde, at man har mere selvkritiske tanker, oplever sig selv udfordret på sit selvværd og sin selvtillid. Det kan i nogle tilfælde føre til selvmordstanker.
Hvis du har en depression, anbefales det først og fremmest at opsøge lægehjælp for at afklare, i hvilken grad depressionen viser sig. Depression opdeles i tre sværhedsgrader: let, moderat og svær depression. Ved svær depression hjælper samtaleterapi ikke betydeligt, før du har fået medicin for at afhjælpe de værste symptomer.
Jeg har god erfaring med at arbejde med depression terapeutisk. Det er normalt, at terapiforløb ved depression har mest karakter af at være støttende forløb. Når du som min klient begynder at opleve bedring, kan vi senere i forløbet begynde at arbejde mere udforskende for at finde ud af, hvordan du bedst muligt kan beskytte dig selv mod at opleve gentagne depressioner.
Stress
Stress er vigtigt at behandle, da det på længere sigt tyder på at knytte sig til udviklingen af en række fysiske forstyrrelser herunder hjertekarsygdomme, men også psykiske forstyrrelser. Det er ikke unormalt, at længerevarende stress kan føre til depression. De typiske tegn på stress er søvnforstyrrelse, koncentrationsbesvær, grådlabilitet, uro i kroppen, irritabilitet, tendens til at isolere sig, hovedpine, ubeslutsomhed, fravær fra arbejdet, svækket immunforsvar o.a. Generelt kan man opleve nogle symptomer, der kan minde lidt om angst eller depression. Det kan eksempelvis være meget svært at komme af sted på arbejde om morgenen, det kan være svært at købe ind og finde overskud til at lave mad, hvilket også ofte medfører ændringer i kostvanerne. Det kan være meget svært at passe sine normale fritidsaktiviteter, da koncentrationsevnen svigter, og man ofte er i søvnunderskud. Tankerne kan dreje sig meget om de samme, problematiske relationer eller hændelser, men uden at tankerne leder et konstruktivt sted hen.
Behandlingen af stress består af, at vi først afklarer, hvilke symptomer der viser sig. Dernæst afklaring af de relationer eller hændelser som du oplever, har ført til tilstanden. Vi undersøger også, om du ubevidst er indgået i en skadelig eller vedligeholdende adfærd i forhold til din stresstilstand. Behandlingen af stress er typisk delt op i rådgivning og terapi. Rådgivningsdelen vil fylde mere i starten af terapiforløbet, mens det mere terapirettede vil fylde mere efter rådgivningsdelen. Jeg har meget erfaring med handling af stresstilstande, og du kan forvente relativt hurtig bedring - alt efter hvilke ændringer du skaber uden for terapien.
Lavt selvværd
Lavt selvværd er kendetegnet ved den måde, man oplever sig selv som person. Der er normalt, at man oplever en grad af lavt selvværd ved depression eller stress i en afgrænset periode, men hvis man har en længerevarende af ikke at være god nok som person, skal det bearbejdes mere fokuseret i terapien, for at det kan ændre sig.
De fleste vil finde ud af, at det lave selvværd viser sig direkte i nogle tilfælde, men også indirekte i andre tilfælde. Direkte kan det vise sig som udtalelser eller tanker, som årsagsforklarer ubehagelige relationer eller hændelser som noget, der udspringer af ens lave værdi som menneske - altså eksempelvis "Det er alligevel også bare det, jeg har fortjent", "Det er er okay. Jeg er ikke mere værd end det." mv. Det kan også vise sig mere indirekte gennem de relationer, man skaber i sit liv. Det kan være opretholdelse af skadelige relationer, som man ikke evner at ændre på, fordi ens selvværd påbyder, at man bliver i relationen uden at ændre noget.
Behandlingen af lavt selvværd består i mere støttende terapi, hvor vi undersøger omfanget af det lave selvværd. Derefter undersøger vi, hvor det lave selvværd stammer fra, og så arbejder vi i dit tempo på at ændre det. Vi arbejder på, at du løbende får opbygget en mere stabil, indre støtte. Det tager i nogle tilfælde noget tid at arbejde på dette, fordi det kan være noget, der har været en del af livet i mange år.
​
Traumer
Psykiske traumer er svært definerbare, og der findes forskellige indgangsvinkler til at definere og forstå traumer. Jeg vil her give et bud på, hvordan det kan forstås.
Et traume er et begreb for den måde, psyken påvirkes på, når der sker noget meget voldsomt eller grænseoverskridende. Det kan dog også være begivenheder, der ikke er voldsomme af natur, som traumatiserer. Det bliver ikke altid til et traume, når der sker noget meget svært, pludseligt eller ubehageligt, men det kan det blive, når man ikke har mulighed for at bearbejde den traumatiserende begivenhed. Om man kan bearbejde det, hænger sammen med traumets sværhedsgrad, og det hænger også sammen med, hvornår den traumatiserende begivenhed finder sted. Barndomstraumer finder oftest sted, fordi barnet på det udløsende tidspunkt ikke har den fornødne forståelsesramme til at give mening til den traumatiserende begivenhed. Det forhindrer, at barnet kan bearbejde traumet, med mindre barnet får god hjælp der til af en voksen. Nogle gange gemmer traumet sig i mange år, indtil psyken har nået en vis modenhed, hvorfor traumet nogle gange virker til at ramme på et uforståeligt tidspunkt i livet. Man kan altså påvirkes af et traume med tilbagevirkende kraft. På den måde kan man også forstå traumet som psykens måde at beskytte sig selv på, indtil der er ressourcer og modenhed til at bearbejde det.
For voksne kan det være traumatiserende, når den udløsende begivenhed medfører et kontroltab. Altså oplevelsen af at miste kontrollen over sig selv og over, hvad man selv vil og ikke vil. Det kan være, når man oplever naturkatastrofer, krig, uheld, fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold, materiel vold, dødsfald mv.
Traumet kendetegnes ved at have en effekt på psyken nu og her. Det kan være gennem angst, mistillid til sine omgivelser, gentagne tanker om den traumatiske begivenhed, skyld og skam, mareridt, undgåelsesadfærd, isolationstendens, håbløshed eller magtesløshed.
Når traumer skal behandles i terapien, skal det gøres i et passende tempo for dig som klient. Jeg sørger for, at du har mulighed for at kontrollere tempoet, når vi skal arbejde med det ubehagelige traume. Derfor laver du og jeg sammen en aftale fra starten om, hvordan vi arbejder med det og på hvilke præmisser. Det er vigtigt, at du i bearbejdelsen af noget traumatisk får muligheden for at opnå en bedre forståelse af situationen, af dig selv og af hele begivenheden og de efterfølgende reaktioner. Det er ligeledes vigtigt, at du får en oplevelse af at mestre traumet gennem samtaleterapi. Netop derfor gør vi det i dit tempo.
Relationskonflikter
Relationskonflikter optræder mellem mennesker. Det er umuligt at leve et helt menneskeliv uden at opleve konflikter med andre mennesker. I nogle tilfælde kan hyppigheden eller graden af konflikter med andre komme til at fylde for meget for et individ. Når det sker, kan det opleves som meget hæmmende i forhold til at leve et godt og tilfredsstillende liv. Typisk for os mennesker er, at vi ønsker tryghed og stabilitet. I nogle tilfælde går det dog galt, og vi skaber konflikter, hvor der ellers var trygt og stabilt, selvom det ikke målet at skabe konflikter. I andre tilfælde er konflikterne det sædvanlige i hverdagen, og måske virker det på sin vis trygt i sin forudsigelighed, men det modsiger på samme tid, at man kan leve det tilfredsstillende, gode liv. Typisk for konflikter er, at de viser sig mest i nære relationer og kan være ødelæggende for relationerne og for én selv i det lange løb.
I terapien vil et fokus på konflikter med andre mennesker kunne hjælpe til, at du håndterer dine relationer på en anderledes måde. Først og fremmest skal du og jeg sammen undersøge, hvad det er, der har skabt konflikten, og hvordan den har påvirket dig. Dernæst undersøger vi, om det er et gentagende mønster, der skal arbejdes med, eller om det er særskilte tilfælde, hvor vi skal arbejde på at finde løsninger, der passer ind i dit liv. Er der tale om et gentagende mønster, som ofte fører til konflikt, vil det tage lidt længere tid at arbejde med, end hvis det er særskilte tilfælde. Ligegyldigt om det er det ene eller det andet, kan du her finde et frirum til at dele, hvordan det hele er for dig, og du vil hos mig finde en stabil støtte, hvor vi sammen arbejder hen imod de ændringer, du ønsker i dit liv.
​