Hvis du kan svare ja til overskriften, så er der en sandsynlighed for, at du har en lidelse kaldet misofoni (også kendt som Selective Sound Sensitivity Syndrome). Og hvis du ikke kan svare ja til overskriften, så læs med alligevel. Der er en god sandsynlighed for, at du kender én, der har det. Du kan være med til at udbrede kendskabet til denne lidelse, som kan være en stor kilde til gene for de mennesker, der har misofoni, men også til deres pårørende.
Nu er det ikke sådan, at misofoni betyder, at man er voldelig. Egentlig betyder det blot, at man har en stærk, ufrivillig, følelsesmæssig eller angstbetonet reaktion på bestemte lyde. Det er typisk, at mennesker der lider af misofoni oplever pludselige, kraftige følelser af afsky, vrede, angst eller hjælpeløshed, når de udsættes for trigger-lyde. Trigger-lyde (eller misofoniske lyde) er de specifikke lyde, der fremkalder en reaktion. Trigger-lydene behøver ikke være høje eller markante for at frembringe en reaktion. Det beskrives også af mennesker med misofoni, at en trigger kan være via en anden modalitet - som eksempel kan det være en visuel trigger.
Man kan oversætte misofoni til "had overfor lyd". Det kan gøre sådan, at kroppen går i overlevelsestilstand. Det kan sammenlignes med, hvordan kroppen kan reagere, hvis en person lider af araknofobi (specifik fobi for edderkopper) ser en fugleedderkop vandre rundt på bordet, den person sidder ved. Det kan og vil oftest påvirke det autonome nervesystem, som blandt andet igangsætter "kamp-eller-flugt"-responsen. Nervesystemet igangsætter altså en kropslig stress- eller angstreaktion.
Det kan være så generende for den person, der lider af misofoni, at det kan opleves hæmmende i familie-, arbejds- og fritidslivet. Årsagen til at det kan være hæmmende - udover ubehaget ved lydene - er at mennesker med misofoni kan have en tendens til at indgå i undgåelsesadfærd. Det betyder, at man så vidt muligt undgår at befinde sig i situationer, hvor man ved, at lydene vil opstå. Det vil oftest også optage en del af personens energi og overskud at håndtere reaktionerne på trigger-lydene.
Det er varierende, hvor stærkt mennesker med misofoni reagerer på trigger-lyde. Den oftest beskrevne trigger-lyd er smaske- og tyggelyde, men kan i grunden være alle slags lyde. Andre eksempler er gabelyde, vejrtrækningslyde, nogen der rømmer sig, papir der krølles sammen, lyden af et tastning på tastatur mv.
Fakta om misofoni
En ting der er vigtig at forstå er, at den person der lider af misofoni, ikke selv vælger at have en reaktion på de specifikke lyde. Der er bevis for, at mennesker med misofoni har en kraftigere respons i en del af hjernen, som står for at bearbejde indre signaler og følelser. Det er en ufrivillig reaktion, som man ikke kan gøre for. Man er med lidelsen ikke er ansvarlig for den ubehagelige reaktion, der følger med lidelsen.
Skal du så lade være med at befinde dig i nærheden af dine kære, dine kollegaer eller dine venner, fordi det er så generende for dig at høre trigger-lyde?
Det behøver du ikke.
Det er muligt at modtage behandling for misofoni. Der findes en meget gennemprøvet test, som viser stabile resultater på tværs af forskellige kulturer, som kan bruges som værktøj til at finde ud, om man lider af misofoni.
I min praksis kan jeg tilbyde en behandling fra et meget anerkendt og førende universitet inden for forskning, testning og behandling af misofoni.
Effekt af behandling
Der er altså muligheder for dig. Om du selv lider af misofoni, eller om du er pårørende til én der lider af misofoni, så er der hjælp at hente i et forløb hos en psykolog med den rette ekspertise.
Kunne du tænke dig at blive testet eller behandlet for misofoni, så kontakt mig.
Kommentare